|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BIS3 blev den kun 23 måneder gamle Shih Tzu Jww02 Dkch Big Choice Gin’s Golden Gate. Ejer og opdrætter Yvonne og Peter Frederiksen blev også sidste år placeret i BIS’en – dog med en anden hund.
BIS4 var en ”gammel kending”. Sidste års vinder Mellempudel Dkch Sch Klbch Kbhv01 Winner of Winners 2002 Fleur De Caniche Lady Melissa Noire måtte ”nøjes” med en 4. plads, men ejer og opdrætter Inge Kubel var både stolt og meget glad for at stå i finalen to år i træk.
I debutant Cup’en så vi igen det norske flag vejre højt … denne gang dog med et dansk islæt. Norsk opdrættede Cocker Spaniel Carillo Cover Design, ejet af danske Lotte Andreasen og Michael Kristensen vandt Cup’en for de unge kommende stjerner.
Vibe Borregaard Madsen, der i 2002 blev Årets Junior Handler i Dansk Kennel Klub, blev den suveræne vinder af Junior Cup’en. Vibe vandt både omgangen med den lånte Cavalier King Charles Spaniel og egen Springer Spaniel Nobhill Taste of Success. Om ganske kort tid skal Vibe repræsentere de danske farver, når hun skal konkurrere mod Europas hundeungdom på Crufts i England. I skrivende stund vides det ikke om den heldige hund, der får fornøjelsen af Vibes perfekte fremvisning bliver en Engelsk Springer Spaniel eller en Siberian Husky. Men helt sikkert er det, at Danmark roligt kan læne sig tilbage og regne med at vores flag bliver præsenteret på allerbedste vis, når Vibe betræder det grønne tæppe på Crufts i marts.
Skal man nævne alle titlerne på vinderen af årets Senior Cup – Schnauzer Tiger Chapiro får man skrivekrampe. Jeg gør forsøget alligevel, for ret skal være ret ….. Dkch Sch Finch Nordch Intch Dchklb Dchvdh Lch Bch Nlch Klbch Klbsg Bruxw97 Jsg98 Kbhv99-00-01 Norv00 Bw00 Inspuklbsg Dkkv02. Titlerne taler for sig selv – det var en meget værdig vinder. Den stadig meget velgående Schnauzer er ejet af Harald og Lotte Pedersen og opdrættet af Alfons og Simone Degroot, Belgien.
Norge var igen på banen i Veteran Cup. Den norsk opdrættede Mellempudel Dkch Sch Nch Nordch Topscore Black Money kom helt til tops i Cup’en for de allerældste. Den 12 år gamle sorte Mellempudel er ejet af Birgit F. Larsen. Danmark og Astrid Giereksky, Norge.
Par Cup’en var også en slags veteran cup. De 10 år gamle herrer Bjørnehusets Laiko og Bjørnehusets Lukas af racen Karelsk Bjørnehund fik en meget værdig slutning på karrieren i denne krævende kategori ved at vinde BIS. Det er ikke første gang disse gentlemen ryger til tops med deres handler Thomas Arnboe. Men de er også en meget flot og velgående ekvipage. Begge hunde er opdrættet af Hanne Larsen.
Der stod igen Spidshund øverst på skamlen, da man i Sweep Staken skulle finde en BIS1 og BIS2, der skulle tilbage i kvartfinalen i Winners Cup. Siberian Husky Taymyrs Ray of Light, opdrættet af Heidi & Henrik Søeborg, ejet af Janni Morsing og Heidi Søeborg, gik helt til tops i et tæt kapløb med Sweep Stakens BIS2 Borzoi Dkch Klbch Svch Kbhv00 Norv00 Brovinder02 Kbhv02 Smirnoff Rhusqa.
Nu drejer Show of Winners sig ikke alene om skønne hunde, men også de særdeles dygtige og lydige hunde. Agility- og Lydigheds Cup’erne er altid underholdende og sjove indslag. Hundene der deltager er alle meget dygtige, men de er heldigvis ikke maskiner, og de hunde der vækker størst begejstring hos publikum er dem, der ”smutter over hvor gærdet er lavest”. I øvelsen ”dæk ved siden af frikadelle” lykkedes det faktisk alle deltagere på nær en enkelt at lade frikadellen ligge. Den sultne frikadelletyv blev pænt liggende i dæk, mens halsen blev præcis så lang at frikadellen kunne indtages. Tyveri er strafbart – det ses hurtigt på antallet af point. Men når det bare drejer sig om frikadelletyveri, så vækker det STOR begejstring og bragende bifald fra publikum. LP Cup’en blev vundet af den meget veltrænede Border Collie Dklpch Dkelch Uhp Eisse’s Blue Ben ”Makker”, der er trænet og ejet af Lone Sørensen.
AG Cup’en blev i meget flot stil ”løbet” hjem af, Jeanette Thøgersen og Kooikerhondje Diddl.
Show of Winners 2003 har nået vejs ende. Det var præget af 126 smukke og dygtige hunde, og et meget veloplagt publikum. Tilbage i Frederiksborghallen er – foruden et kæmpe oprydningsarbejde – blot en rungende stilhed oven på gårdsdagens bragende bifald gang på gang. Stemningen var høj – både på tilskuerpladserne og back stage. Maden var kritisabel til prisen, men det gode selskab vi alle var i, er alligevel det vi husker bedst. Arrangørerne kom, så og sejrede. De har gjort det igen …. Lavet et show vi sent glemmer. Tak for det !!! Heidi Søeborg, 16. februar 2003 Alle billeder på denne side, undtagen et, er taget af: Maj Tryk showdogs.dk siger tak til Heidi og Henrik Søeborg, Kennel Taymyr, for deres hjælp. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||