VM i Agility 26.-28. september 2003 – Lievin i Frankrig

Min mand og Jeg var igen i år så heldige at blive udtaget til Landsholdet i Agility, som skulle repræsentere Danmark ved VM i Agility 26.-28. september 2003 i Frankrig.
Baggrund:
Agility er i FCI-regi inddelt i 3 størrelser efter skulderhøjde – small (max. 34,99 cm), medium (35-42,99 cm) & large (min. 43 cm). Fra Danmark udtages 3 ekvipager i hver størrelse. Disse løber 2 individuelle løb (Spring&Agility) og 2 hold-løb (Spring&Agility) (alle 3 ekvipager tæller til holdresultatet, så der er ikke plads til fejl).
Springklasserne består kun af spring, tunneller, pose, slalom & flyv. Agilityklasserne består af de samme forhindringer som springklasserne + feltforhindringerne: A-bræt, Balance & Vippe.
Landene kan selv vælge, hvordan de vil sammesætte udtagelserne, men de kan max. stille med 9 individuelle og 1 hold pr. størrelse (3 på ét hold). Dette gør, at der desværre er nogle lande, som vælger at deltage med udelukkende store hunde, og derfor ikke giver deres små hunde en chance internationalt.
Fra Danmark var udtaget:
Små hunde:

• Pia Metz m. Shetland Sheepdog Danbrets Morning Monick (Tawi)
• Maj-Brit Crone Petersen m. Shetland Sheepdog Shamirosa´s Stephinie (Zari)
• Louise Møller m. Shetland Sheepdog Zarvo´s Diva Golden Diamond (Diva)

Mellem hunde:

• Tina Mette Jørgensen m. Shetland Sheepdog Zarvo´s American Wild Winchester (Chester)
• Preben Møller m. Shetland Sheepdog Zarvo´s American Golden Stardust (Dusty)
• Jørgen Dreimann m. Shetland Sheepdog Shamirosa´s Toby The Truly Pleassure (Toby)

Store hunde:

• Kim Gravlund m. Border Collie Stensedals Red Indian Ready (Ready)
• Carina Da Silva m. Border Collie Solfari´s Elodea Elliot (Elliot)
• Morten Hansen m. Border Collie Kewstock Hot Lips (Holly)

Pia Metz m. Shetland Sheepdog Danbrets Morning Monick

 Søndag d. 21. september:

Ja, her starter vores beretning om vores tur til VM allerede. Da vi har 7 hunde og kun 2 skulle med til Frankrig, havde vi et par hunde-udstationeringer, der skulle ordnes inden afrejse. Lørdag & Søndag var vi til Agility DKK i Ballerup, og herfra tog en af vores gode hundebekendte 2 af vore hunde med hjem. På vej hjem fra Ballerup var vi forbi og udstationere endnu en hund.  

Mandag d. 22. september:

Efter arbejde drog vi af sted til Jylland med de 4 resterende hunde. Vi overnattede hos vores gode ven Pia Metz i Esbjerg, som selv skulle med til VM i Frankrig.  

Tirsdag d. 23. september:

Vi kørte fra Esbjerg tidligt om morgenen. VM bussen kørte fra DKK Solrød kl. 7, og vi skulle så møde den ved en tankstation i Kolding kl. 9. Men vi skulle lige forbi Holsted og aflevere de 2 sidste hunde, der ikke skulle med på turen.
På vej rundt fandt vi ud af, at bussen ikke lige var kommet af sted til tiden, og var kørt nærmere kl. 8 end 7 fra Solrød, så det gav os lidt mere tid – ventetid!!

Ved tankstationen i Kolding mødtes vi med Morten Hansen m. Holly og hans kone Søster.

Endelig kom bussen til Kolding, og vi kom af sted mod Frankrig et par timer forsinket. Da der samtidig var ønske om at proviantere lidt i grænsebutikkerne, og rygerne fik abstinenser hver 3. time, blev det til mange små stop på vej derned. Det var dog meget rart både for os andre og hundene at komme ud og strække ben en gang imellem.

VM foregik i Lievin beliggende ved Calais i Nordfrankrig. Vores hotel lå i Lille, men da chaufførerne åbenbart ikke mente, at det havde været deres opgave at forberede sig på vejen dertil, måtte vil lige rundt på små veje med den store bus for at spørge om vej.

Natten mellem tirsdag og onsdag nåede vi så ENDELIG frem til hotellet – godt trætte og ømme over det hele.

 Onsdag d. 24. september:

Onsdag var slappe af dag. Det var et fornemt hotel med store flotte værelser. Udenfor var der en græsplæne, vi måtte lufte hundene på – dejligt! Vi boede på hotel med Japanerne, som havde købt sig plads i vores bus frem og tilbage mellem hotel og hal.

Onsdagen blev brugt på afslapning og besøg i Lilles store Indkøbscenter Auchan.

Om aftenen var vi ude og spise på en nærliggende restaurant, der nærmest gik i koma, da vi kom over 20 personer i samlet flok. Om aftenen kom også de danske deltagere samt supportere, som havde valgt at tage fly i stedet for bus.

 Torsdag d. 25. september:

Torsdag var opvarmningsdag samt dyrlægekontrol. Hvert land får 2 min. pr. deltager i opvarmningstid til at prøve forhindringerne samt underlaget i hallen. Med 9 deltagere havde Danmark fået tid fra 15:04 – 15:22.

Først dyrlægekontrollen, hvor hver hund blev kontrolleret med tatoveringsnr., rabiesvaccination samt almen helbred. Der gik lidt panik i den danske lejr, da kontrollørerne ikke kunne få Tobys papirer til at stemme, og Jørgen opdagede, at han havde taget papirerne med på deres anden hund, som gik derhjemme…. DKK havde heldigvis faxet oplysninger på hundene til de franske arrangører, så da disse papirer stemte, blev Jørgen & Toby godkendt, men Jørgen slap ikke for at give kvaje-bajer senere…

Med kun 18 minutter til opvarmning af 9 hunde, skal det hele helst være meget planlagt og struktureret. Banen deles i 3 sektioner, så hver størrelse har en sektion hver i ca. 5 min. Vi havde heldigvis en masse hjælpsomme supportere med, som hjalp med opsamling af nedrevne pinde samt ændring af springhøjder ved sektions-skiftene. Desværre kom en fremmed hund ind på banen midt i det hele, og ingen kunne kalde den til sig, så der gik mange kostbare minutter fra vores opvarmning – og det var bare ærgerligt, mente arrangørerne åbenbart, da vi ikke fik erstattet de tabte minutter.

Underlaget mindede om meget hårdt grønt skumgummi med små huller i, og det var ikke specielt godt ! Flere stod ikke så godt fast i slalom og specielt min hund Diva gled meget i svingene. Hun er ikke erfaren nok til at afpasse farten efter underlaget – hun vil bare af sted derudaf så hurtigt som muligt.
Stemningen efter opvarmningen var lettere opløftet: ”Nu er vi i gang”. 

Der var desværre flere problemer som dukkede op i løbet af dagen. De fleste af disse bunder i franskmændenes holdning til hunde, som er MEGET anderledes end den danske. HUNDE HAVDE ADGANG FORBUDT TIL HALLEN ! Lidt underligt, når man er til VM i agility. De måtte selvfølgelig være i hallen, lige når de skulle løbe, men det var ind og ud med det samme! Hundene kunne anbringes i bure på gangene, men da mange gjorde dette, var der en ulidelig larm, da nogle hunde gøede konstant. Vi anbragte vores hunde i nogle lejede supporter-biler, som heldigvis holdt i

skyggen. Flere af de store hunde havde dog et problem, indtil bus-chaufføren var færdig med at køre frem og tilbage med Japanerne og kunne blive holdende. Så kunne hundene også sidde derude, men specielt lørdag blev det lidt varmt på trods af ventilation mv.

Banegennemsyn, før konkurrence start.

 Fredag d. 26. september:

Nu starter konkurrencerne for alvor.

Fredagen starter dog med officielt velkomst og åbningsceremoni, hvor alle landene præsenteres og lines op i hallen. Der er mange fine herrer, der alle skal sige noget, så det blev en lang forestilling at skulle stå op og høre på. Til sidst bliver VM dog officielt åbnet, og FCI´s Agilityflag hejst, og landene får (endelig) lov til at gå ud igen. Til dette års VM deltog 31 forskellige lande, og i de individuelle klasser løb 129 store, 58 mellem og 59 små hunde. Stemningen i hallen kan ikke beskrives – den skal opleves ! Der var ca. 5-6.000 tilskuere, der alle fulgte de løbende ekvipager med stor koncentration. Bliver man disket på banen, ja så klapper alle tilskuere dig resten af vejen i mål. Løbes der fejlfrit, ja så bryder jublen løs, og laves der en ærgerlig fejl, ja så kan man høre et suk igennem hele hallen. Flere har tudehorn, skralder og bjælder med og Schweizerne er kendt for deres kæmpe ko-klokker. Knapt så rare var de kompressorhorn, som ikke engang er tilladt i Parken – de hører ikke rigtig hjemme, når der er dyr tilstede.

Hver gang, der er en pause på banen, skal der danses. Der er en rigtig Agility-VM tradition, hvor tilskuerne danser med fra tilskuerpladserne eller neden foran i kanten af banen. Franskmændene har en for-danser, som stiller sig ned foran, da ikke alle kender dansene… Sange som Macarena, Ketchup-song samt nogle tyske og hollandske sange med dertil hørende dans. Der danses, lige indtil der fløjtes op til første banegennemgang….

Det var faktisk, mens vi stod og ventede på at komme ind til velkomstceremoni, at vi fik de første mail-hilsener hjemmefra. Det var muligt via den franske VM-hjemmeside, at sende hilsener til sit lands deltagere, og de blev så bragt rundt af de franske officials. Det varmer med en hilsen hjemmefra.

Fredag skulle følgende klasser løbes:

Spring Individuelt Små – Mellem – Store

Spring Hold Store
Det startede helt suverænt for den danske lejr. Alle 9 hunde kom fejlfrit igennem Spring Individuelt, hvilket betød en foreløbig 18.,22. og 28. plads i små hunde, 3.,7. og 9. plads i mellem hunde samt 28.,34. og 35. plads i store hunde. Stemningen var helt i top.
De store sluttede fredagen af med deres Hold Springløb. Desværre blev det til en enkelt disk, og da alle 3 resultater tæller, var Danmark allerede ude af topstriden i Holdkonkurrencen for store hunde.

 De franske arrangører havde på forhånd placeret de enkelte lande rundt i hallen med et afgrænset område til hver. Svenskerne og Nordmændene var placeret i den modsatte ende. I løbet af fredagen fandt de dog ud af, at de hellere ville flytte op til os, så det endte med en Nordisk Lejr. Vi kender jo hinanden fra stævnerne, hvor der tit er besøg fra Norge & Sverige, og flere danskere tager også tit den anden vej.

 Lørdag d. 27. september:

Lørdag skulle løbes følgende klasser:

Spring Hold Små – Mellem

Agility Hold Små – Mellem – Store

Det blev ikke den helt store dag for Danmark. I Spring Hold blev det til en disk i de små og 2 disk i mellem, og så var vi ude af top-striden. Fra om fredagen havde det store hold også en disk, så der var ingen forventninger til Agility Hold, der skulle bare trænes nogle felter til det individuelle agilityløb om søndagen, hvor alle danskere jo havde chancen efter fejlfrie løb i Spring Individuelt.
De danske løb i Agility Hold små & mellem gik godt, men de kunne jo desværre ikke bruges til så meget, men de hjalp da på selvtilliden.

Verdensmestrene for hold i små hunde blev Schweiz, sølv til Spanien og bronze til Letland.

Verdensmestrene for hold i mellem hunde blev Østrig, sølv til Spanien og bronze til Rusland.

Verdensmestrene for hold i store hunde blev Storbritannien, sølv til Belgien og bronze til USA.

Hold Agility for de store hunde gik desværre helt i fisk, og alle 3 blev disket. Det var dog også en svær bane, hvor en alt for stor del af deltagerne blev disket.
Banerne til et VM er generelt sværere, end det vi ser herhjemme. Der er mange fælder, hvor flere forhindringer står meget tæt, og det gælder så om, at få styret hunden hen til den rigtige forhindring.

Det danske lille hold endte som nr. 14 ud af 20.

Det danske mellem hold endte som nr. 19 ud af 21.

Det danske store hold endte som nr. 30 ud af 31

Alt i alt ikke ligefrem noget at prale af L  

Holdkonkurrencen blev således allerede afgjort om lørdagen, men de heldige/dygtige vindere måtte vente på deres præmie til præmieoverrækkelserne søndag.
Når en klasse er afgjort, og de nye Verdensmestre er fundet, er der endnu en tradition i Agility. De 3 landes deltagere + supportere, som er blevet placeret 1-2-3 løber ind på banen med deres bannere, flag og hunde og hyldes af hele hallen. Derefter bliver der igen danset og danset, indtil næste klasse går i gang – Det er en helt VILD fed stemning, hvor man virkelig mærker fællesskabet om vores sport AGILITY og opbakningen til vinderne for deres flotte præstation.
Ved hvert enkelt løb i hallen høres også bifald og værdsættelse af flot handling, hvor hund og fører klarer en svær kombination på en smart og hurtig måde. 

De danske Dogigans. (ikke at forveksle med rooligans)

Søndag d. 28. september:

Så kom den sidste dag, hvor de individuelle Agilityklasser skulle løbes og de individuelle Verdensmestre kåres.

De små skulle starte. Her lå danskerne nr. 18, 22 og 28 (Diva & jeg), og da der startes bagfra, var vi første danskere. Vi blev desværre disket… Det var en utrolig tæt-pakket bane, og nede i et hjørne, hvor der kun var ca. 15-20 cm mellem tunnel og A-bræt, valgte Diva desværre A-brættet. Resten gik fint, og vi blev da klappet rundt resten af vejen.

Maj-Brit med Zari fik en enkelt fejl samt nogle tidsfejl, og Pia med Tawi blev desværre også disket næsten samme sted som Diva & Jeg.

Verdensmestre i små blev en lille hvid spidshund fra Rusland, sølv til Schweiz (pudel) og bronze til Rusland (pudel). Flot gået af Rusland med 2 medajler !

Maj-Brit med Zari endte som nr. 28, Pia med Tawi nr. 46 og Diva & jeg nr. 47.

 Så kom turen til mellemhundene, og her var det jo rigtig spændende, da danskerne lå nr. 3, 7 og 9 efter springløbet. Jørgen med Toby var første dansker, da han lå nr. 9 efter spring. De løb deres livs løb i en kanon tid på den ellers meget kringlede bane. De strøg ind på en foreløbig 1. plads – ihh hvor var det spændende. Kort derefter løb Preben med Dusty – desværre 2 feltfejl og lidt usikkerhed, så altså 10 fejl og lidt tidsfejl (endte som nr. 34). Den tjekkiske hund (Shetland Sheepdog) placeret som nr. 5 efter spring slog desværre Jørgen & Tobys samlede tid, så han nu lå nr. 2 – vi bed negle af spænding! 3. sidst løb Tina med Chester, hun havde en sølvmedalje fra sidste år at forsvare. Det gik godt, men var det hurtigt nok? Vi holdt alle vejret, da hun kom ud. Det føltes som evigheder, før resultattavlen viste noget. Tina slog IKKE Jørgen og hun røg ind som nr. 3 med kun 2 hunde tilbage…..

Det skal lige nævnes, at nr. 1 og 2 efter springløbet, var SAMME FØRER med 2 pyrenæiske hyrdehunde fra Slovenien. Derfor havde hun løbet med den ene hund nogle hunde tidligere og desværre lavet 5 fejl – pas nu på ikke at juble, det er usportsligt!
Derfor var der jo reelt kun én hund tilbage nu ! Den havde tidligere i hold-løbene vist UTROLIG fart, men den var kun ca. 2 år gammel og helt ny, så kunne den klare presset og styre vildskaben?
Ja, det kunne den ! Slovenske Silvia Trkman løb et suverænt løb med sin unge pyrenæiske hyrdehund. Det gik SÅ stærkt, at man knapt kunne tro, at de kom fejlfrit igennem. De blev derfor VELFORTJENTE verdensmestre med næsten 6 sekunder sammenlagt til nr. 2 fra Tjekkiet. Bronzen gik til Jørgen med Toby fra DANMARK og den ærgerlige 4. plads til Tina med Chester fra DANMARK. Jørgen kunne slet ikke fatte, hvad der var sket. Vi måtte ned og hive ham med ind på banen, vi skulle jo løbe æresrunde – DANMARK HAVDE VUNDET BRONZE ! Det blev dog hurtigt for meget for Jørgen, men vi andre fortsatte.
Silvia lavede en fantastisk opvisning med sit lille guld-vidunder. Den kunne slalom baglæns mellem hendes ben, lave baglæns saltomotaler, vinke og meget meget mere. Alle var vildt betagede af parret og hyldede deres store sejr.

Derefter skulle der selvfølgelig DANSES ! indtil banen var klar til de store hunde. 

Så var det de store hundes tur. Det er tydeligt, at der er flere lande, som KUN prioriterer store hunde. Man kunne også undres, hvorfor de store skulle slutte af alle dagene – måske et spørgsmål om, at de skulle have ”den bedste sendetid” med flest tilskuere???

Franskmændene har stolte traditioner i store hunde og har været verdensmestre adskillige gange, så der var et stort pres på de franske løbere. Nr. 1 efter springløbet var da også den forsvarende verdensmester fra Frankrig.

Det var også primært i de store hunde, at man så førere, der slet ikke ville tale med deres hund, hvis den har lavet en fejl (ofte førerfejl!). Denne opførsel bliver dog observeret af tilskuerne og skammet ud. Specielt da en ung knægt fra Brasilien bar sin hund ud efter mål og nærmest smed den på gulvet og skældte ud. Da hujede alle tilskuerne direkte mod ham og gjorde tydeligt oprør mod den uforskammede opførsel.

Første dansker på banen var Kim med Ready – desværre 10 fejl (2 nedrivninger) og en slutplacering som nr. 50, men ellers en super god tid.
Derefter Carina med Elliot. Et flot kontrolleret løb 1 hundrededel under banetiden – pyha ! Det var en svær bane med mange skarpe sving og en uhyggelig svær kombination til sidst. Der var mange hurtige hunde, der pga. små udsving ikke klarede banetiden.
Efter Carinas løb, lå hun nr. 1. Man skulle dog være meget stor optimist for at tro på en topplacering, når hun lå nr. 34 efter springløbet, men det rakte til en fantastisk flot 9. plads samlet ud af 129 !
Sidst af danskerne var Morten med Holly, men det blev desværre til 10 fejl samt nogle tidsfejl og en slutplacering som nr. 79.
Finnerne var suveræne i stor klasse og tog både guld (Mikko Aaltonen m. Tervueren) og sølv (Juha Urenius m. Border Collie). Bronzen gik til Fabio Stabile fra Italien med Border Collie. 

Så var det hele overstået og så skulle der VIRKELIG danses. HELE gulvet blev ryddet, og endelig kunne supportere, deltagere mv. få lov at fylde det hele og bare danse. Det er en fantastisk oplevelse, når så mange danser på en gang. Den fik hele armen med alle de sange, der er blevet tradition – Macarena, Ketchup-song samt de tyske og hollandske, som vi ikke ved, hvad hedder eller handler om, vi danser bare med. 

Den franske supporter lejr.

Men det hele får jo en ende… Det var tid til præmieoverrækkelser og afslutningsceremoni. Det hele foregik ligesom velkomsten med alle landenes deltagere opstillet med fane og det hele. Der er også tradition for, at hvert land har en gave med, der så bliver udvekslet med et andet land efter lodtrækning – det tager MEGET lang tid!

Den bedste præmieoverrækkelse set med danske øjne var selvfølgelig Mellemhunde Individuelt, hvor Jørgen & Toby skulle op og have deres Bronzemedalje.

Til slut bliver FCI´s agilityflag taget ned og overdraget til Italien, som skal være værter ved VM i Agility 2004, som afholdes i Montichiari.

 Så var det hele slut. Vi kørte tilbage til hotellet, og blev enige om, hvor vi skulle ud og fejre Jørgen. Det blev til en Pizza Pai med ENGELSK menukort. At franskmændene generelt KUN kan fransk havde givet os lidt problemer de andre steder, vi havde været. Pizza Pai havde rigtig god mad og bestemt også andet end Pizza at vælge imellem.

 Mandag d. 29. september:

Bussen kørte kl. 8 mod Danmark, og vi glædede os vist alle sammen til at komme hjem! Turen blev også lidt mere koncentreret end ud-turen med færre stop. Ligesom på ud-turen blev der terpet lidt nyere dansk film-skat i form af ”En kort, en lang”, ”Se til venstre, der er en svensker” og ”Den eneste ene”.

 Det var en super oplevelse at være med til VM i agility, og vi vil helt sikkert kæmpe for at være med igen til næste år. Hvis det ikke lykkes som deltager, så er vi der som supportere !

 MONTICHIARI HERE WE COME! 

Flere oplysninger, billeder og resultater fra VM 2003 kan findes på hjemmesiden: http://www.agilitylievin2003.com/lievin/en/index.php

 Af: Louise Møller, Kennel Voicy