|
Den
første bjørnehund ankom til hjemmet i 1993 og det var Bjørnehusets
Lukas. Lukas var mest klappe- og udstillingshund, dengang vidste vi
dårlig nok hvad elgjagt var.
Så fik en af vores veninder en tæve hjem fra Finland, som var så
krop-umulig at have med at gøre derhjemme, så der måtte gøres noget. Vi
begyndte at træne spor med Lukas og Samba som den finske tæve hedder, og
dermed var jagtinteressen vagt. Vores veninde Jane fik stablet en
kontakt i Sverige på benene, for at få Samba trænet på elg i Sverige.
Vores første tur til Sverige var i august 1999. Samba blev sluppet i den
store svenske skov og viste stor jagtinteresse, for alt hvad der fandtes
af vildt i skoven. Og dermed var stilen ligesom lagt. Vi måtte anskaffe
en hund mere, så vi også kunne få trænet den på jagt i Sverige, Lukas
var ligesom nået aldersgrænsen hvor det var ved at være for sent at
begynde at træne ham.
Og dermed ankom vores 2. hanhund Kitto til hjemmet. Kitto er i dag 3 år
og har 2½ år på bagen som jagthund i Sverige. Kitto startede da han var
omkring 9 mdr. Før det havde vi trænet meget schweiss spor og
skovtræning, da det er en meget vigtig del, at hunden er selvstændig og
har lært at søge ud på egen hånd. Første gang Kitto blev sluppet var han
sammen med Samba, hvilket var sundt for dem begge, da Samba er lidt
forsigtig og Kitto er lidt overmodig. Det blev godt nok ikke til
”standskall” på en elg, men meget god træning, da skoven lugter og er
meget anderledes i Sverige end herhjemme.
2. gang Kitto så en svensk skov, var han var 11 mdr. gammel og der var
sket ting og sager i den mellemliggende tid. Ikke nok med at han var
vokset, men han var også blevet en del mere ”voksen” forstået på den
måde, at han nu vidste hvad han skulle gå efter, da vi havde fået lagt
nogle slæbespor til ham med kloven fra en elg. Denne gang ”stillede”
Kitto elg til stor tilfredshed hos både os og vores svenske venner.
Kitto´s store succes og mod som jagthund vakte stor interesse hos et par
af de svenske jægere, som hellere tager Kitto med på jagt når han er på
besøg end deres egen. Der er desværre ikke blevet skudt for ham endnu,
da de elge Kitto har stillet, altid har været af det forkerte køn, der
lige netop skulle skydes de dage Kitto har været med.
Voiman Siska
Det sidste skud på stammen er vores svensk/norske tæve som også har gode
jagtlinier, da begge forældre dyrene har bestået jagtprøver med 1. pris.
Siska er ikke mere end 1½ år og har allerede en del erfaring i at jage
elge, endnu er det dog ikke blevet til noget ”standskall” men vi er
fortrøstningsfulde, da vi ved at det kræver en del træning af være
elghund. Nogle folk tror at man ”bare” kobler linen af hunden og vupti
så stiller den elg. Sådan fungere tingene ikke i den virkelige verden.
Det kræver masser af arbejde, tålmodighed og udholdenhed at få en rigtig
god jagthund.
De sidste 4 år har vi været i Sverige 2 gange hvert år i jagtsæsonen.
Dette har sammen med en masse træning herhjemme, givet nogle gode
selvstændige elghunde, der synes at jagt er noget af det bedste der
findes. Det sidste der nu mangler, er ”bare” at der bliver skudt for
både Kitto og Siska, så de måske som de første bjørnehunde herhjemme kan
bestå en løshundeprøve i Sverige.
Dette var en lille beretning
fra vores lille kennel om vores bjørnehunde.
Kennel Elgkongen
Heidi og Anders
|
