Menu

Forside
Udstillinger
Fra udlandet 2009
Kommende udstillinger
Racevindere 2008
Titelvindere 2009
Import-Eksport
Nostalgi-siden.
Anden Hundesport
Special Klubber
Arkiv-siden.
Annoncer
Non Danish Dogs
Showdogs.dk

 DKK racevindere 2002

Fra special klubberne

Her er der materiale indsendt fra special-klubberne.

 

 

Vi har spurgt, Jesper Ravn, kennel Bubbleton

Hvornår fik I jeres første Puli, og hvorfor blev det netop denne race?  

Vi fik vores første Puli i 1992. Dengang var det dog stadig Old English Sheepdogs som havde vores hovedinteresse, og det var heller ikke før 1998, vi for alvor gik ind i Puli racen.
Vi så den første Puli på en DKK udstilling i Vissenbjerg i 1990-91 og faldt pladask for den fascinerende ”snorepels”, og var enige om at ” sådan én må vi eje”.
Vi brugte årene fra 1992-1998 på at undersøge racen og besøge opdrættere i både ind og udland. Det blev i USA hos kennel Prydain vi fandt det, vi ledte efter.

Hvor mange hunde er der i Jeres kennel og hvor mange hvalpekuld har I lavet?

Vi har pt. 8 Pulis, hvoraf en del er udstationeret hos venner. Indtil nu har vi blot lavet 3 kuld Puli.

Hvad lægger I især vægt på i Jeres opdræt? 

Mental sundhed. Der findes desværre stadig i dag nogle ganske forfærdelige temperamenter rundt omkring. Og da 98% af fødte hvalpe sælges som familie hunde, skal de altså kunne fungere i en normal dansk kernefamilie (hvad det så lige er i dagens Danmark).
Efter mental sundhed kommer fysisk sundhed. Alle hunde har 4 ben, men der er meget stor forskel på, hvordan de går på dem. Derfor skal en Puli være sund og velskabt for at kunne yde det, som den oprindelig var skabt til, nemlig at hyrde. Der er ingen grund til at avle en hund som bliver træt alt for hurtigt og derfor ikke kan opfylde sit oprindelige formål.

Hvad skal man især overveje, hvis man påtænker at anskaffe sig en Puli?(børnevenlig,indlæringsevne).
 

Man skal være indstillet på at man anskaffe sig en hyrdehund, som har alle sine instinkter bevaret. Dette medfører bl.a. at Puli’en knytter sig meget til sin familie og kan se fremmede som en trussel mod familiens sikkerhed. Men med det rette engagement fra ejerens side, er dette ikke noget problem. Men Puli’en er en hyrdehund og er derfor generelt en meget glad hund, lidt stædige af temperament og meget lærenem.

 

En Puli, har jo en noget anderledes pels end andre hunderacer. De er jo ikke født med en sådan pels, men kan I forklare pelsudviklingen på racen. (fra hvalp til voksen)

Ja- den fascinerende pels, som på dansk kaldes snorepels eller Cords, er jo det, som ved første øjekast gør Puli’en bemærkelsesværdig. Og der findes mange myter om denne pels, som dog ikke er så kunstfærdig, som nogen gerne vil gøre den til.
Først og fremmest er snorepelsen skabt som en fantastisk beskyttelse imod vejr og vind på Pusztaen i Ungarn (racens oprindelsesland). Om vinteren beskytter den imod kulden, og om sommeren holder den varmen ude, hvis da hyrden ikke har klippet hunden ned, samtidig med flokken af får, den hyrder.
Som nyfødte har Puli’en en tæt let krøllet pels, meget lig en Pudels pels. Denne pels er rene dækhår som vokser i mængde og længde frem til 10-12 måneders alderen. Her begynder underulden at komme og hermed også formationen af snorene.
En af myterne er jo, at det er os mennesker som sidder og snore/fletter pelsen. Det passer naturligvis ikke, den slags ville hyrden jo aldrig bruge tid på.
Den er underulden som vikler sig omkring dækhårene og på denne måde starter snorene. Alt efter pels type kan dette nærmest ske helt af sig selv, eller dette er et tidspunkt hvor ens hvalpekøbere ringer og skriger HJÆLPPPP.
Det bedste at gøre ved disse unghunde pelse er faktisk at lade dem være, for selvom man deler dem helt op, så kan de nemt vokse sammen natten over og man kan starte helt forfra.
I den periode hvor pelsen dannes kan Puli’en se ret sjov ud og måske ikke lige helt det som man har forestillet sig. Men bare vent, det skal nok komme.
Når snorepelsen så endelig er helt opnået er der et minimum af pelspleje som er påkrævet. Den skal naturligvis holdes ren, og endnu en myte, joh- en Puli skal bades! Det tager ca. 3-5 år før en Puli har pels til jorden (fuldpelset).

Mange vil mene, at med den pels, må den både lugte og slæbe meget skidt med ind i stuerne. Er det korrekt?

Nej og Ja.
Nej- en Puli lugter ikke, for som alle andre hunde skal den vaskes jævnligt.
Og at vaske en Puli er ikke vanskeligt, hvis det gøres rigtigt. En fuldpelset Puli tager ca. 1½ time at vaske. Når den er vasket gælder det om at få den tørret så hurtigt som muligt for at pelsen ikke skal komme til at lugte muggent a la en gammel karklud.
Det tager mellem 3-6 timer at tørre en fuldpelset Puli alt afhængig af pelstype.
Ja, det er klart at en Puli med snorepels til jorden vil automatisk samle en masse ” gode sager” op på de daglige ture i skoven, men der er forholdsvist nemt at pille ud, lige med undtagelse af mos, der er fjende nr. 1! Mos har nogle ubehagelige modhager.
Men jeg binder gerne pelsen op på de fuldpelsede hunde når vi går vore daglige ture i skoven, og de ser også kække ud med deres regnfrakker.

Puli er gammel hyrdehunderace, har den stadig nogle af disse instinkter.

Ja, faktisk er der rigtigt mange Puli’s som har endog særdeles gode hyrde instinkter. Desværre er det ikke alle, som har mulighed for at arbejde med disse instinkter på får, af naturlige årsager. Men det var en fornøjelse da jeg i oktober var i USA på den Amerikanske Puli Klubs årlige National Specialty hvor 3. dagen var helliget Agility og Hyrdning. Det var meget rørende at se ”min” race lave det de er skabt til.

 Er en Puli en race man kan bruge f.eks. til lydigheds arbejde?

Ja, bestemt. Puli’en er en særdeles intelligent hund som har en indbygget vilje til at arbejde og tilfredsstille sin herre. Om det er på lydighedsbanen, agility banen (her kan de være en god ide, at klippe pelsen kort for ikke at tabe tid) eller om det er som hyrde, det spiller ingen rolle, bare man for lov at lære noget og lave noget.

Kan I nævne en eller to episoder, der kendetegner en Puli?

Der var dengang hvor jeg var på besøg hos Kennel Rockisland i Skotland, det er her Rizla blev født i karantæne kennel, hans mor Wookey er en meget selvsikker og selvbevist dame.
Selvom man har siddet i timevis og kløet hende bag øret oppe i sofaen skal man passe på sine ankler efter end toiletbesøg og man igen træder ind i stuen, hun er berygtet for at ”nappe”, der er dog aldrig mærker efter hende.
Denne gang i Skotland skulle jeg udstille ”hendes nåde” og havde dagen før vasket og groomet i flere timer og som vanligt hjemme slutter jeg altid af med at stille hunde op på bordet, for dernæst at træde et skridt tilbage for at tage et sidste blik på værket og sluttelig give et lille kys på næsen.
Behøver jeg sige det gør man kun én gang med The Wicked Wookey.
Tilgengæld bærer hun dog ikke nag, dagen efter handlede jeg hende til hendes 10. CC.
Det er Puli i en nøddeskal , og som et gammel Ungarsk muldhæld går, en Puli er ikke en hund, det er en Puli.

Kan I nævne en hund I gerne ville have ejet. Det behøver ikke være en Puli.

Der er et par stykker, Pudlen Ch. Top Score Easy Money var en fantastisk show hund i sine dage.

Petit Basset Griffon Vendeen Ch. Chouan Gimlet, indbegrebet af den ultimative showstar.

Blandt Puli er den absolutte største stjerne i vore øjne USA Ch. Prydain Noah.

Af de hunde I har ejet, er der så især en I vil fremhæve?

Det må helt klart være vores gamle hanhund Rizla ( Ch Rockisland Roll Yer Own) som kom til os i januar 1999 som ”rescue dog” da hans tidligere ejer skulle skille sig af med hen ved 40 hunde!!
Rizla var i en rædsom kondition, da vi hentede ham i Birmingham, og det tog ganske lang tid at få ham i god form igen. Hans pels havde også taget en del skade af dårlig kost og manglefuld pleje, men vi fik stille og roligt en show hund ud af ham samtidig med at han blomstrede op som en fremragende og kærlig familie hund.
Han opnåede i sin udstillingskarriere ikke mindre end 14 Championater samt dobbelt Verdens Vinder og sluttede sin lange udstillings karriere i 2002 med at blive Årets Race vinder Årets DKK Senior samt Årets DKK hund # 4.
Et andet højdepunkt for Rizla var i Portugal 2001 hvor han blev Verdens Vinder for første gang. Her blev hans datter Ch Mournebrake Rainy Daze også Verdens Vinder og BIM. Rizla’s barnebarn Ch Bubbleton Millennium Celebration tog sig af Unghunde Verdens Vinder titlen. Rizla kan nemlig andet og mere end vise sig frem, han er også en fremragende avlshund.

Hvis I skulle vælge en anden race, hvilken ville det så blive?

Det er et svært spørgsmål, for der er en del racer vi godt kan lide.
F.eks Tibetansk Terrier, Cao De Aqua, Löwchen og Chinese Crested, men valget ville nok falde på Komondor.
Det ville være en fornøjelse at kunne udstille en så stor og prægtig hund i ren og velholdt pels. En ren hvid og velplejet Komondor i fuld pels er et besnærende syn.

showdogs.dk siger tak til:  Jesper Ravn, Kennel Bubbleton