En "rejseberetning" fra det virkelige liv.

American Staffordshire Terrier’s I Saudi Arabien
 

I April 2002 fik vi chancen for at tage til Riyadh, I Saudi Arabien, på en 2 aarig kontrakt hos en Arabisk Retail virksomhed.
Vi besluttede os for at gøre det, men der meldte sig straks en masse spørgsmål. Det var selvfølgelig spørgsmål omkring kulturen, religionen, levevilkår, men ikke mindst “vores AmStaffs”!!!

Vi har 2 American Staffordshire Terriers og vi ville på ingen måde forlade dem I Danmark. For os er de en del af familien på lige fod med alle andre.
Så inden vi kunne underskrive vores kontrakt måtte vi i gang med det helt store check op på om vi overhovedet kunne få vores amstaffs med til et muslimsk og meget lukket land!!
 

Det er dejligt når man kan ligge og nyde solen i det varme sand.

Vi prøvede I Danmark men der var ingen hjælp at hente. Ingen vidste hvilke regler de havde I Saudi Arabien. Vi prøvede på Internettet på utallige sider men der var generelt ikke meget information at hente. Til sidst fandt vi en side omkring forbudte hunderacer I forskellige lande. På den side fandt vi Saudi Arabien og der stod at man I Saudi ikke havde nogle forbud mod specifikke hunderacer. Det gav os lidt ro I maven men alligevel kontaktede vi den danske ambassade I Riyadh for yderligere information – de måtte da vide det!
Vi sendte en e-mail og fik det meget korte svar: Umiddelbart kender vi ikke til nogle regler for indførsel af pets i Saudi Arabien, men vi kan informere, at hvis I ønsker at vi undersøger det yderligere koster det ca. 500 dkk. Pr. halve time vi bruger på det!!! Sikken en hjælp – tak for det!

Saudisk ambassade I Danmark “mente” ikke der skulle være nogle problemer. Det er ikke lige det man har brug for at få at vide på det tidspunkt. Hvorfor kan man ikke bare få et klart svar!!!

Vi kunne ikke vente mere og måtte underskrive vores kontrakter. Vi havde 3 måneders prøvetid så hvis det gik galt med vores amstaffs, måtte vi jo tage hjem igen.

Jeg tog alene til Riyadh I 3 mdr. og mine amstaffs og min kone måtte blive I Danmark indtil prøvetiden var overstået.
I mellemtiden ville jeg checke fra Saudi Arabien om der var nogle problemer med at få vores amstaffs derned.

Mine amstaffs i ørkenen lige uden for Riyadh

Jeg begyndte med det samme efter ankomsten til Riyadh, at undersøge mulighederne. Jeg checkede en lokal telefonbog og fandt en enkelt Pet-Store, Life & Nature.
Efter mit besøg der, fortalte de mig endelig at der var ingen problemer I at få hundene sendt herned og de kunne endda ordne det hele for mig. De var lidt I tvivl om reglerne for specifikke racer for der var lidt delte meninger.
Det var her jeg fandt ud af at I Saudi Arabien er her regler men ingen følger dem og det kan være ret frustrerende. Vi fandt desværre en liste fra den engelske ambassade hvorpå vores race fremgik sammen med andre bull/terrier typer hunde.
Til gengæld fandt vi ud af fra et af ministerierne hernede at der var 3 kategorier af hunde som var tilladt at indføre, nemlig: Vagthunde, Jagthunde og Førerhunde – alt andet var umuligt påstod de. Så hvad kunne vi stole på!!

Maggie elsker full power run i det varme sand.

Vi blev ved med at tro på de informationer vi havde fået fra den pet-store jeg havde besøgt fordi han var jo den eneste der sagde hvad vi ville høre!! 

Vi fik at vide, at vi skulle have foretaget følgende før hundene blev sendt:
-         Rabies vaccination
-         Helbredsattest (skulle også stemples af Saudisk ambassade I Danmark).
-         Vaccinations oversigt
-         Certificate of origin
Min kone gik straks i gang med at ordne alt dette med vores fantastiske dyrlæge I Gentofte, “Kongsholm”. Han var virkelig en stor hjælp og hjalp os med at tro på det hele tiden, tak for det.

Dejligt at være fri i ørkenen.

Vi skrev på papirerne at de var Vagthunde for at undgå problemer. Vi fik det hele stemplet hos veterinær myndighederne I Danmark for at være helt sikre.
Desuden medbragte vi stamtavler og vores ejerbeviser / registreringsattest for simpelthen at have det hele. Den eneste uro vi havde før afsendelse af hundene, var at I Danmark var der ingen der kendte til “Certificate of Origin”!! Pyt med det og nu skulle vi bare snakke med SAS CARGO for at få dem afsted.
Hos SAS CARGO var der ingen problemer, de var meget hjælpsomme og professionelle.
Et par uger senere og ca 13.234 danske kroner fattigere for fragt, bure etc. var vi klar til afgang.

Hernede blev jeg ringet op af Saudi Airline Cargo der forespurgte om det var rigtigt at jeg ventede på 2 “vagthunde” fra Danmark. Det sagde jeg selvfølgelig ja til og 2 dage senere kunne jeg afhente dem I lufthavnen – De ankom med Lufthansa.
Natten før kunne jeg simpelthen ikke sove – jeg var stadig usikker på om de ville lade dem komme ind I landet. Min bekymring var det manglende Certificate of origin samt om der var nogle race forbud som vi desværre ser I flere lande efterhånden. Men jeg troede på, at når først de var her, så ville de da vel ikke sende dem tilbage!!

Victor nyder sin tur i oerkenen.

Næste morgen kl. 10.00 var jeg I lufthavnen og jeg så faktisk flyet fra Lufthansa Cargo ankomme. Det var en yderst underlig følelse at tænke på at mine amstaffs var nu I Riyadh. Så tæt på og alligevel stadig så langt fra.
Jeg begyndte at undersøge, hvorhenne mine vapser var og om de var kommet ud af flyet. Jeg fik lov til at gå ind på deres lager hvor hundene ville ankomme.
Det var sidst I Juli måned og dagligt havde vi 45-48 graders varme I skyggen! Lageret var selvfølgelig uden aircondition, meget beskidt, mange insekter og det virkede meget uoverskueligt. Jeg skulle bare finde mine hunde NU.
En flink mand prøvede på arabisk at forklare mig hvor de ville være. Jeg gik I den retning han viste mig og forespurgte igen hos nogle andre.
Sekunder efter blev jeg fuldstændig vild af glæde, fordi min dejlige hanhund kunne genkende min stemme og begyndte at pibe højlydt fra et bur på en vogn lidt længere nede. Jeg kunne se 2 store bure med mine 2 dejlige Amstaffer.
Det var en ubeskrivelig fornemmelse at se dem igen selvom det var gennem et lukket bur. De begge to halsede meget og var tørstige men jeg måtte ikke røre dem! På nuværende tidspunkt havde de været I bur I ca. 21 timer.

Man kan rigtig gemme sig herude...

Jeg blev henvist til en mand der skulle se mine papirer. Alt gik fint, han så vacinationspapirer etc., lige indtil han på et meget svagt engelsk spurgte om mit “certificate of origin”….Jeg stivnede simpelthen og prøvede at forklare at vi ikke havde sådan et fra Danmark. Han forstod intet. Straks greb jeg efter mit DKK ejerbevis. Jeg sagde til ham at det var desværre på dansk, men jeg fik ham overbevist om at nogle af de danske ord betød “certificate of origin”…. Han troede på mig, stemplede mit ejerbevis og beholdte det I sin file. Papirerne var på plads.
En anden mand ville nu checke hvad det nu var for nogle hunde og om det virkelig var vagthunde. Burene stod meget yderligt placeret på en palle, ca. en halv meter fra jorden på en gaffel truck. Han gik hen til min hanhunds bur (heldigvis). Han blev så glad fordi han troede han ville lukke ham ud. Han sprang rundt I buret og buret faldt ned fra pallen mod denne stakkels Saudi mand. Han løb som en stukket gris ind på sit kontor og var for bange til at checke mere. Han sagde “ is he angry “ …..jeg svarede, nej men du må huske på at det er jo vagthunde så de passer jo på!!!! (ha ha).

Maggie får gode muskler i benene af hendes (run in the desert)

Jeg troede det var slut nu og jeg kunne køre hjem – men nej….

Nu skulle jeg betale told.
Jeg vidste det var for at hugge lidt penge fra mig, fordi man ikke normalt skal betale told,  havde de forklaret hos Life&Nature. Jeg slap med 250 Saudi riyal som svarer til 500 dkk.
Ikke nok med det, de henviste mig til en lufthavnsbank et lille stykke fra hvor vi var. Jeg gik derned, men der var ikke nogen!! De sagde, at fordi det var weekend, så var de ikke så mange, men han var dernede et sted. Jeg ventede dernede I ca. halvanden time før der skete noget. Jeg troede ikke mine egne øjne.
Pludselig kom der en Saudi til syne bag skranken I den meget ydmyge bank. Han havde simpelthen ligget og sovet bag skranken I al den tid jeg havde ventet. Jeg kunne have gjort hvad som helst ved ham, jeg ville jo bare have mine amstaffs ud af deres bure, give dem noget vand og komme hjem.
Jeg løb tilbage fik hundene ud af burene, ind I bilen og så af sted. Fuld fart hjem og ca. 20 minutter senere var vi alle samlet igen. Ikke flere bekymringer, mine amstaffs var ankommet og de var I perfekt humør.
Turen havde ikke været nogen grim oplevelse men de var meget trætte, rigtig trætte. Senere samme dag var de igen I fuld gang og man kunne intet se eller mærke fra den lange rejse, fra Copenhagen Airport til King Khaled International Airport I Riyadh.

Vores venner, vi har fundet her i Riyadh, Softcoated Wheaten Terriers, som tager med os på tur i ørkenen

Vi har nu været her I ca. 16 måneder.
Vi bor på en såkaldt Western Compound, hvor næsten alt er lovligt, trods de mange restriktioner som eksisterer her I landet.
Her er en masse rare mennesker fra alle steder I verden som er på kontrakt arbejde som os selv. Vi har nu senere fundet ud af at alle de regler som vi ledte efter ikke eksisterer.
Her er ikke forbud mod specifikke hunderacer, du kan købe de hunde du vil. De bliver hovedsageligt solgt fra dyrlæger eller importeret fra alle steder I verden.
Så bare gå til den – der er ingen grund til at forlade din hund derhjemme hvis du skal rejse.
Det er et spørgsmål om hårdt arbejde, tålmodighed, og en stor kærlighed til din bedste ven, nemlig din Amstaff.           
Michael Bergmann
www.american-staffordshire-terrier.dk

Her er vi med vores mor, på vores compound som er vores hjem.

showdogs.dk, siger tak for et spændende indlæg.
Skulle der være andre der har noget de gerne vil fortælle om, så send en mail.
red@showdogs.dk